Regnskab med Odoo - Grundkursus



Introduktion

Kurset 'Regnskab med Odoo - Grundkursus' er kurset for bogholdere o. lign., som ønsker en grundlæggende viden om, hvordan det daglige bogholderi håndteres i Odoo. Kurset er primært tiltænkt nye brugere af Odoo, men kan med fordel også anvendes af eksisterende brugere, som ønsker en opfriskning af deres viden om Odoo Regnskabsmodulet baseret på den nyeste version.


Formål med kurset:

Kursisten opnår med kurset en grundlæggende forståelse for strukturen i Odoo Regnskabsmodulet. Målet er, at kursisten opnår større fortrolighed med sammenhængene i systemet samt får et indblik i best-practices inden for regnskabsfunktionerne. Dermed kan der opnås større effektivitet i dagligdagen med Odoo regnskab.

Forudsætninger:

Kursisten har et forudgående kendskab til brugerfladen i Odoo (login, menustruktur, brug af systemet til oprettelse/redigering/visning af data).

For helt nye Odoo brugere, kan kan dette evt. opnås forinden kurset ved at gennemse denne korte intro-video samt afprøvning af systemet på det åbne demomiljø: www.demo.odoo.com.

Kursusafvikling:

Kurset afvikles som et fysisk klassekursus med maks 8 deltagere. Vi anvender kun certificerede Odoo instruktører, og undervisningen er en kombination af fælles gennemgange, hvor vi med udgangspunkt i realistiske business-cases gennemgår de relevante systemfunktioner. Dette krydres med mindre hands-on sessioner, hvor kursisterne selv afprøver systemet ved løsning af mindre opgaver i et demo miljø.