SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
§ 1. ANVENDELSE
1.1 Med mindre der forelægger anden skriftlig aftale, udgør nedenstående salgs- og leveringsbetingelser vilkårene mellem FlexERP og kunden ved tilbud, salg og levering af FlexERPs ydelser.
1.2 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er senest revideret pr. 1/1-2024
§ 2. TILBUD
2.1 Et tilbud er kun bindende for FlexERP i 14 dage fra den dag, det er dateret. Efter denne frist bortfalder FlexERPs tilbud automatisk, med mindre andet er aftalt skriftligt.
2.2 Tilbud skal accepteres skriftligt af kunden, enten pr. e-mail eller ved elektronisk underskrift. Ved underskrift træder nærværende betingelser i kraft.
2.3 Tilbud afgives med forbehold for fejl og mangler.
2.4 Ethvert tilbud afgives på baggrund af kundens speficikationer. Sker der en betydelig ændring i specifikationerne, forbeholder FlexERP sig retten til merbetaling efter varsel af kunden.
2.5 Ved tilbud med prisoverslag udarbejder FlexERP et estimat baseret på kundens specifikationer. Den endelige fakturering kan derfor afvige fra estimatet. Signifikante overskridelser på 15% eller mere af prisoverslaget skal altid aftales skriftligt mellem FlexERP og kunden, så snart FlexERP er vidende derom.
2.6 Ved tilbud med fast pris udføres arbejdet til den på forhånd aftalte pris. Den fakturerede pris kan kun afvige fra tilbudsprisen i tilfælde, hvor de oplyste kundespecifikationer ændres i en grad, der har indflydelse på arbejdets udførsel.
2.7 FlexERP forbeholder sig retten til at foretage ændringer i leverancen indtil leveringstidspunktet, men FlexERP garanterer i så fald som minimum en tilsvarende ydelse.
§ 3. KONSULENTYDELSER
3.1 Enhver henvendelse fra kunden til FlexERP betragtes som en anmodning om en fakturérbar konsulentydelse, med mindre henvendelsen omhandler en forudbetalt ydelse.
3.2 Undtaget fra pkt. 3.1 er henvendelser vedrørende tilbud, priser og generel information omkring FlexERP og vores ydelser.
3.3 FlexERP udfører både opgaver til fastpris og til timebaseret afregning. Foreligger der ikke en forudgående skriftlig aftale omkring en fast pris for udførslen af en opgave, faktureres arbejdet på baggrund af forbrugt tid.
3.4 Alle timebaserede ydelser faktureres pr. påbegyndt kvarter. Disse ydelser leveres via telefon, mail, online møde eller personligt fremmøde i form af et aftalt konsulentbesøg.
3.5 Udgifter til transport i forbindelse med konsulentbesøg af FlexERP hos kunden afholdes af kunden. Kørsel afregnes pr. påbegyndt kilometer.
3.6 Der er mulighed for indgåelse af en skriftlig rammeaftale for løbende supportydelser mellem kunden og FlexERP, hvor der aftales et månedligt timeantal eller et forventet opgaveomfang, inden for hvilket kundens medarbejdere kan foretage fakturérbare henvendelser til FlexERP jvf. pkt. 3.1, uden FlexERP er forpligtet til at afgive tilbud eller indhente yderligere skriftligt samtykke hos kunden.
§ 4. PRISER OG LEVERING
4.1 Priser fremgår af FlexERPs til enhver tid gældende prisliste eller af den fremsendte ordrebekræftelse.
4.2 Leveringstiderne er oplyst med forbehold for evt. underleverandørforsinkelse. Hvis FlexERP bliver bekendt med, at der vil opstå en underleverandørforsinkelse eller anser dette for sandsynligt, vil kunden omgående blive underrettet med oplysning om forventet nyt leveringstidspunkt.
4.3 Ved konsulentydelser sker leveringen løbende. En ydelse betragtes som leveret, når kunden har adgang til den aftalte implementering, eller når ad hoc bistanden er afsluttet.
4.4 FlexERP kan i intet tilfælde holdes ansvarlig for kundens indirekte tab som følge af en forsinket eller manglende leverance. FlexERP kan endvidere kun holdes ansvarlig for direkte tab, hvis der er tale om væsentlig misligholdelse af aftalen fra FlexERPs side, forudsat at kunden kan godtgøre at have lidt et tab som følge af forsinkelsen.
4.5 Begge parter er berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelse hos den ene eller den anden part overskrider 3 måneder.
§ 5. BETALING
5.1 Udført arbejde faktureres én gang månedligt af FlexERP efter levering.
5.2 FlexERPs betalingsbetingelser er 15 dage efter fakturadatoen med mindre andet er aftalt skriftligt.
5.3 Ved fastprisaftaler faktureres 50% af den aftale pris, før opgaven igangsættes, og de resterende 50% faktureres ved levering.
5.4 Betales købesummen ikke rettidigt beregnes morarenter efter rentelovens bestemmelser (11,25% pr. 1/7 2023) af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen. Der tillægges tillige et rykkergebyr på 100 kroner pr. rykker.
5.5 Betaling af morarenter afskærer ikke FlexERP fra at kræve erstatning for det yderligere tab, kundens misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.
5.6 Kunden er forpligtet til at foretage enhver betaling til FlexERP, som om leveringen var sket til aftalt tid, selv om leveringen er udskudt på grund af kundens forhold.
5.7 Kunden er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af FlexERP.
§ 6. ABONNEMENTER
6.1 Abonnementer faktureres af FlexERP kvartalsvist forud ved udgangen af forudgående kvartal.
6.2 Oprettes et abonnement midt i et kvartal, faktureres kunden blot for de faktiske måneder i pågældende kvartal, og derefter overgås til kvartalsvis fakturering.
6.3 Abonnementer fornyes automatisk, hvis kunden ikke skriftligt har opsagt det.
6.4 Abonnementer kan opsiges skriftligt med 30 dages varsel til udgangen af et kvartal.
6.5 Ved abonnementer, som FlexERP videreformidler til kunden for en tredjepart, er det tredjepartens handesbetingelser, som er gældende ift. prissætning, betalingsbetingelser og opsigelsesvarsel.
§ 7. EJENDOMSFORBEHOLD
7.1 FlexERP bevarer ejendomsretten til de solgte varer, uanset om levering har fundet sted, indtil hele købesummen og eventuelle renter/gebyrer er betalt.
7.2 Ved udviklingsopgaver overdrages ophavsretten til det udviklede til kunden, i det omfang det er teknisk muligt at lave denne rettighedsoverdragelse.
7.3 FlexERP har ret til at genanvende det udviklede til trods for en evt. rettighedsoverdragelse jvf. punkt 7.2.
7.4 FlexERP er til enhver tid i forbindelse med eller efter aftalens indgåelse berettiget til at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for FlexERPs samlede omkostninger i forbindelse med aftalen.
§ 8. ANNULLERING OG ÆNDRING AF ORDRER
8.1 Efter FlexERP har fremsendt en ordrebekræftelse til kunden, har kunden ikke ret til at ændre eller annullere ordren.
8.2 Vælger kunden alligevel at annullere ordren, er kunden forpligtet til at erstatte FlexERPs mistede fortjeneste.
§ 9. MANGLER
9.1 Kunden skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af varer og ydelser fra FlexERP.
9.2 Hvis kunden vil påberåbe sig en mangel, skal kunden, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give FlexERP skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Hvis kunden ikke reklamerer som anført, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.
9.3 Efter FlexERPs valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for FlexERPs regning inden for rimelig tid. Sker dette ikke, er kunden berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
9.4 Har kunden ikke inden 1 måned efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for FlexERP, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.
§ 10. MISLIGHOLDELSE
10.1 Ved kundens misligholdelse er FlexERP berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretlige regler.
10.2 Ved manglende betaling fra kunden, forbeholder FlexERP sig retten til at afbryde igangværende arbejde pr. dags dato. Tillige kan fortløbende abonnementer opsiges af FlexERP pr. dags dato ved udeblivende betaling.
10.3 FlexERP kan ikke gøres økonomisk ansvarlig for driftstab eller tab af data hos kunden, som måtte opstå som følge af FlexERPs afbrudte arbejde grundet kundens misligholdelse af betalinger.
10.4 FlexERP bevarer alle rettigheder over udført arbejde, så længe betaling for det ikke har fundet sted.
§ 11. ANSVARSBEGRÆNSNING
11.1 Et erstatningskrav over for FlexERP kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.
11.2 FlexERP hæfter ikke for driftstab eller avancetab, som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
11.3 FlexERP kan ikke gøres ansvarlig for krav om driftstab eller lignende økonomiske udgifter, som følge af softwarefejl, hardwarefejl, virusangreb samt FlexERPs konfigurationsændringer i købers IT systemer.
11.4
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse:
Arbejdskonflikter, strejker, lock-out og enhver anden omstændighed som parterne ikke har været herre over, såsom brand, epidemi, krig, uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraftsmidler og mangler ved leverancer fra underleverandører, eller forsinkelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
11.5 FlexERP skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette kunden, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som FlexERP ikke er herre over.
11.6 Begge parter er berettigede til, ved skriftlig meddelelse til den anden, at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for en rimelig tid bliver umulig på grund af nogen af de i pkt. 11.4 nævnte omstændigheder.
11.7 For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.
§ 12. LOVVALG OG VÆRNETING
12.1 Nærværende betingelser er underlagt dansk lov og værneting.
12.2 Enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal forsøges løst gennem forhandling. Hvis det ikke på denne måde lykkes parterne, at finde en mindelig løsning på tvisten, er enhver af parterne berettigede til at indbringe sagen for Sø- og Handelsretten i København
§ 13. ØVRIGE FORHOLD
13.1 Odoo softwaresystemet ejes og leveres IKKE af FlexERP, og softwareaftale om brug og hosting af Odoo systemet indgås juridisk mellem kunden og Odoo S.A.. Salgs- og leveringsbetingelser herfor kan findes på hjemmesiden www.odoo.com.
§ 14. DATABESKYTTELSE
14.1 FlexERP opbevarer i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen kun relevante og nødvendige oplysninger om kunden. De registrerede oplysninger er ikke personfølsomme og begrænser sig til navn, stilling, telefonnummer og email.
14.2 FlexERP opbevarer i forbindelse med opgaveløsning ikke kundens data. Al databehandling i forbindelse med konsulent- og udviklingsarbejde foregår i kundens egen database eller via underdatabehandlere.
14.3 FlexERP må gøre brug af underdatabehandlere, hvis det er nødvendigt for at leve op til de aftalte forpligtelser. Listen over underdatabehandlere kan findes på FlexERPs hjemmeside, hvor den løbende holdes opdateret.
NAVN | CVR | BESKRIVELSE AF BEHANDLING |
---|---|---|
Google Inc. | IE6388047V | Dataeksport/-import i Odoo |
Sproom A/S | DK37498009 | Forsendelse af e-fakturaer via Odoo |
Aritma AS | NO922973318 | Bankoverførsler via Odoo |
Flexedi (VK Data Aps) | DK28846703 | Forsendelse af e-fakturaer via Odoo |
Danske Lønsystemer A/S | DK15611472 | Lønadministration |
Quickpay Aps | DK21822434 | Betalingsløsning via Odoo |
Pleo Financial Services A/S | DK39155435 | Import af udgifter til Odoo |
Bankintegration Aps | DK37534862 | Bankoverførsler via Odoo |
Shipmondo Aps | DK36399066 | Fragtløsninger via Odoo |
Fujitsu A/S | DK86631628 | Integration til Prisme 365 økonomisystem |
14.4 Kunden må gerne afvise brugen af en underleverandør. Sker dette har FlexERP ret til at estimere opgaven på ny og evt. udarbejde et nyt tilbud til kunden.
14.5 FlexERP har adgang til kundens Odoo database i forbindelse med opgaveløsning. Denne adgang opnås enten via selvstændigt login eller via hosting platformen odoo.sh. FlexERP er forpligtet til at opbevare adgangsoplysninger sikkert og krypteret.
14.6 Databehandling foretaget af FlexERP kan inkludere følgende oplysninger (både personfølsomme og ikke-personfølsomme): navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, stilling, cpr. nummer, sygefravær, civilstand, børn, løn, uddannelse, helbred og ansættelsesforhold.
14.7 FlexERP behandler udelukkende personoplysninger efter skriftlig instruks fra kunden.
14.8 FlexERP har ansvaret for at træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer et korrekt sikkerhedsniveau ved behandling af kundens data. Disse sikkerhedsforanstaltninger besluttes under hensyntagen til typen af personoplysninger, som behandles.
14.9 Medarbejdere hos FlexERP er underlagt fuld fortrolighed. FlexERP er ansvarlig for, at medarbejderne udelukkende behandler data med relevans for opgaven, samt at medarbejderne behandler data med respekt, forsigtighed og i klar overensstemmelse med kundens skriftlige instruks.
14.10 FlexERP er forpligtet til hurtigst muligt at informere kunden, hvis man gøres bekendt med et brud på datasikkerheden. FlexERP står derudover til rådighed for kunden ift. den dataansvarliges forpligtigelser over for tilsynsmyndigheden ved brud på datasikkerhed.
14.11 Hvis FlexERP i forbindelse med opgaveløsning hos kunden indtræder i rollen som databehandler, er det et lovkrav, at der indgås en databehandleraftale mellem kunden (dataansvarlig) og FlexERP (databehandler). FlexERP har udarbejdet en standardaftale, som kunden kan rekvirere ved henvendelse til [email protected]. Kunden er dog fuldt berettiget til selv at udarbejde en databehandleraftale. Øvrige vilkår omkring databehandling fremgår af databehandleraftalen.