Integration mellem Odoo og Pleo

Hent med et enkelt klik dine medarbejderes Pleo udgifter over i Odoo
June 17, 2022 by
Integration mellem Odoo og Pleo
FlexERP ApS, Lærke Hedegaard Mathiasen

 

Anvender du Pleo til at holde styr på medarbejdernes udgifter, og er bogholderiet træt af besværet med eksport/import via Excel ark?

Så har vi løsningen!

Vi har i FlexERP nemlig lavet en integration mellem Pleo og Odoo. Med få klik kan du hente alle dine medarbejderes udgifter over i Odoo. Her oprettes de enkeltvis som leverandørfakturaer i kladde, og efter en hurtig kontrol kan de bogføres og udlignes. 

Så bliver det ikke meget nemmere!


Sådan fungerer det

Du har opsat din Pleo konto med kategorier, hvorpå dine relevante konti fra kontoplanen i Odoo er angivet.

Dine medarbejdere benytter sig af Pleo på helt samme vis, som de plejer.

Du kan som altid løbende holde øje med, om der skulle mangle oplysninger så som konto eller bilag på udgifterne fra dit sædvanlige dashboard i Pleo. 

I Odoo er der tilføjet et menupunkt i Regnskab til import af udgifter fra Pleo


Klik på menupunktet, bekræft og genopfrisk siden. Pleo udgifterne ligger nu som leverandørfakturakladder med kategoriens konto, kontoens momskode, beløb og et vedhæftet bilag. Du skal blot lave en hurtig kontrol og bogføre.


Så enkelt kan det klares at overføre udgifter fra Pleo til Odoo.


Der er mere på vej!

Vi arbejder desuden på et modul med en udvidelse, hvor flere af Pleos funktioner (så som refusion af private udlæg, håndtering af kørsel og kontanthævninger) kan hentes over i Odoo. 

Med vores første modul i Pleo-rækken får du dog et solidt, effektivt og funktionelt redskab til dit daglige arbejde med medarbejderudgifter.