Opfølgning på forfaldne betalinger

Nyt modul gør det enkelt og overskueligt
14. august 2017 af
Opfølgning på forfaldne betalinger
FlexERP ApS, Lærke Hedegaard Mathiasen

 


Betalingsopfølgning skal foretages fra tid til anden, men det kan være svært at holde styr på hvordan og hvornår man sidst har fulgt op på en given forfalden betaling. I Odoo kan man printe en forfalden aktørbalance, som giver et overblik over, hvilke betalinger der kræver opfølgning, og med et nyt modul kan du nu også organisere opfølgningen og udføre den direkte i Odoo. 

Odoo CMS - et stort billede

 

Sådan fungerer det

På hver kunde tilføjes fanen 'Betalingsopfølgning', og under denne fremgår alle de posteringer, der ikke er betalt. Dem med sort er endnu ikke forfaldne - dem med rød er. Som udgangspunkt følger man op på alle forfaldne betalinger på én gang, men man kan ud for hver faktura vælge,at den ikke skal indgå i opfølgningshandlingen. Selve opfølgningen kan foregå på tre forskellige måder:


  • der kan sendes en email

  • der kan printes et brev til forsendelse

  • der kan foretages en anden handling - fx. et telefonopkald

 
Odoo CMS - et stort billede
Odoo CMS - et stort billede

 

Der opsættes både et stardardbrev og en standardemail. Derudover kan der opsættes skabeloner til rykkeremails på tre niveauer, hvor man fx skærper ordlyden for hvert niveau. Disse emails kan man frit vælge imellem, når man trykker 'Send opfølgningsemail', og man kan også tilpasse dem yderligere efter behov i den email wizard, der åbnes op inden afsendelse af emailen.

Odoo image and text block
Odoo image and text block

 

For at bevare overblikket over opfølgningerne har man mulighed for at indsætte en beskrivende opfølgningshistorik nedenfor. Her kan man fx. notere hvilket rykkerniveau man har fulgt op med, eller hvilke fakturaer man har fulgt op på. Øvrige handlinger, som man selv har tastet ind og angivet en dato for, tilføjes automatisk til opfølgningshistorikken, når de markeres som udført, men man kan altid tilføje yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt. 

 

Odoo CMS - et stort billede

 

På den måde kan man hele tiden bevare overblikket over opfølgningsprocessen, og lige så snart en betaling registreres i systemet, forsvinder den pågældende faktura fra opfølgningsfanen. Der er desuden muligt kun at se de opfølgninger, man selv er ansvarlig for, samt at opsætte automatiske påmindelser når man skal foretage en opfølgning.

Ønsker du rykkermodulet i din Odoo?

Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for at anvende rykkermodulet i din virksomhed, så kontakt os endelig.

I forlængelse af rykkermodulet har vi i FlexERP også udviklet et modul til beregning af renter på forfaldne betalinger. Læs mere om rentemodulet her.