Vi er blevet til et anpartsselskab
FlexERP er nu blevet til FlexERP ApS.
FlexERP har indtil nu været drevet af ejerlederen Alex Lyngsøe, som har taget den store beslutning at ændre virksomhedsformen til et anpartselskab (ApS). Dette har blandt andet betydet nye vækstplaner, og i den forbindelse udvides FlexERPs medarbejderstab. For dig som kunde betyder det, at FlexERP har flere Odoo konsulenter til at tage hånd om dine Odoo implementeringer og spørgsmål, for vi har også som mål at levere en endnu bedre service.
I denne anledning har vi også etableret en ny afdeling af FlexERP i Aalborg. Den nye afdeling bygger på FlexERPs normer og værdier. Selvom vi leverer webbaserede IT-løsninger, så kan vi ikke komme udenom, at det fysiske kundemøde fortsat har stor betydning. Vi ønsker derfor at være repræsenteret i geografisk nærhed af vores kundebase - både den nuværende og den potentielle. Samtidig er det en prioritet for os forstsat at kunne tilbyde konsulentydelser til en skarp pris uden at gå på kompromis med rammerne. Dette, kombineret med vores gode erfaringer fra vores lokation i Vejen, er årsagen til, at vi også i Aalborg har valgt at rykke ind i et kontorfællesskab. I Kontorfællesskabet Klokkestøbergade får vi vores daglige gang sammen med 20 andre vidtspændende virksomheder, og vi er overbeviste om, at vi der får de bedste rammer til at videreudvikle FlexERP.
I FlexERP ApS bestræber vi os på at være landets bedste Odoo konsulenter.
FlexERP i Vækst