Odoo 17: nyheder i HR

February 4, 2024 by
Odoo 17: nyheder i HR
FlexERP ApS, Lærke Hedegaard Mathiasen

 

Med Odoo 17 er der sket nye og spændende ting inden for HR funktionerne. Den største er nok den store overhaling, som app’en Fremmøde har fået, og nedenfor kan du læse, hvorfor netop det er relevant og højaktuelt for din virksomhed. Derudover har vi udvalgt nogle af de nyheder og forbedringer, som vi selv er mest begejstrede for.

App’en Fremmøde opfylder nyt lovkrav om tidsregistrering

Det er netop blevet vedtaget på baggrund af en EU dom, at alle medarbejdere skal arbejdstidsregistrere pr. 1/7 2024, og det er arbejdsgivers ansvar, at kravene i lovgivningen opfyldes. Derfor er timingen for den gennemgribende overhaling, som app’en Fremmøde har fået i version 17, helt perfekt, da din virksomhed dermed har alt, den skal bruge for at efterleve den nye lovgivning. Dine medarbejdere kan uden det mindste besvær registrere sig, når de møder ind og går hjem, hvormed virksomheden kan dokumentere, at reglerne for arbejdstid overholdes. Og der er flere smarte måder at håndtere ind- og udtjekning på: 

Der er flere smarte måder at håndtere ind- og udtjekning på: 

  • opstil en scanner ved indgangen, hvor medarbejderne kan scanne deres adgangskort
  • anvend RFID, hvor medarbejderne scanner en personlig chip
  • lav manuel indtjening med en pinkode - fx via en opstillet tablet
  • lad medarbejderne (som er Odoo brugere) tjekke manuelt i backend

Er medarbejderne ikke Odoo brugere, er der ikke noget at være bekymret for. Der er naturligvis adgangsbegrænsning på ind- og udtjekningen, så ingen kan få uretmæssig adgang til systemets backend. Arbejdsgiver har derudover naturligvis de nødvendige muligheder for at føre opsyn med registreringerne, lave eventuelle fejlrettelser samt lave rapportering. 


Billede af tidsregistreringssystem

Medarbejder-widget

I alle felter i Odoo, hvor en medarbejder er angivet, kan en pop-up klikkes frem. Den viser, om medarbejderen er til stede samt vedkommendes billede (eller avatar), telefonnummer og mailadresse. Derudover er der handleknapper, som giver mulighed for at sende en besked til medarbejderen eller at navigere over på medarbejderens profil.


Billede af medarbejder-widget

Tilstedeværelsesikon på medarbejdere i kanban

I kanban-visningen af medarbejdere fremgår det lille tilstedeværelsesikon, som angiver medarbejderens tilstedeværelsesstatus fra app’en Fremmøde. Er medarbejderen fx på kontoret, på hjemmekontoret, på ferie eller på anden vis ikke til stede. Anvendes flere arbejdslokationer, kan disse desuden opsættes med forskellige ikoner, så det fremgår af kanban-visningen, hvor medarbejderen arbejder den pågældende dag.


Billede af medarbejdere i kanban-visningen

Medarbejderes feriesaldo kan være negativ

Set med danske briller, har en tilbagevendende udfordring ved feriehåndtering i Odoo været, at det ikke har været muligt at have en negativ feriesaldo, så man kan ønske fremtidig ferie, som endnu ikke er optjent. Dette er der nu en løsning på. Med Odoo 17 kan man på hver Fri-type angive, om saldoen må være negativ, og i så fald med hvor meget. Ved hjælp af de sædvanlige optjeningsplaner beregner systemet tilmed fremtidig ferieoptjening, så man ud fra en given fremtidig dato kan se saldoen.


Billede af negativ feriesaldo

Forbedret håndtering af Fri for ledere

Når en medarbejder har fået godkendt en anmodning om fri, og anmodningen efterfølgende slettes, får lederen en notifikation om dette, hvor man tidligere ikke nødvendigvis ville opdage det. Derudover kan man nu angive flere personer som ansvarlige på en Fri-type. Begge dele er med til at give en bedre brugeroplevelse for ledere.


Billede af håndtering af ferie

Rekruttering: send SMS til flere modtagere

I listevisningen af ansøgere til en opslået stilling er det fra version 17 muligt at markere flere ansøgere og sende dem en SMS. Beskeden logges som altid i chatteren på hver modtager, så den indgår i den samlede kommunikation og historik.


Video af afsendelse af sms besked til jobansøgerer

Få mere information om de nye funktioner

I de kommende uger vil vi udforske flere af de nye funktioner i en serie af dedikerede indlæg. Disse vil give indsigt i, hvordan hver app og funktion kan gavne din forretning. 


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked, når vi publicerer det næste indlæg. 


Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev giver du os samtykke til at sende dig nyheder, tilbud, informationer om Odoo og vores services samt invitationer til arrangementer.  Du kan altid afmelde dig med ét klik. Læs mere i vores persondatapolitik.

Skal du også med på Odoo 17?

Vi hjælper dig med alt for at komme igan. Anvender du allerede Odoo, så frigives Odoo 17 til opgradering inden for ganske kort tid. Udnyt ventetiden optimalt og kontakt os for at gå i gang med forberedelserne, så din virksomhed også kan få mest muligt ud af Odoo så hurtigt som muligt.