Efter med at have lejet os ind i et velfungerende kontorfællesskab i Vejen i knap syv år tager vi nu et stort skridt og rykker i egne lokaler i slotsbyen Gram. Vi er vokset i størrelse gennem årene, og nu er pladsen blevet for trang, for vi har stadig store ambitioner og drømmer om mere i fremtiden.
Den 15/12-23 flytter vi derfor vores adresse fra Ådalen 7C i Vejen til:
Slotsvej 18, 6510 Gram
Gram ligger godt 20km syd for Vejen, så vi bliver i området og vil derfor fortsat kunne betjene vores kunder på samme vilkår.
Det har længe stået højt på ønskelisten at kunne tilbyde vores medarbejdere, som er den allervigtigste ressource i vores virksomhed, de bedst muligt arbejdsbetingelser. I de nye lokaler har derfor vi indrettet os, så vi har god plads til både nuværende og fremtidige medarbejdere, og vi ser frem til at kunne tilbyde dem lokaler med plads til lidt større armbevægelser og rum til både kreativitet, nytænkning og fordybelse.
Vi ser frem til at vise de nye lokaler til kunder og forretningsforbindelser - det vil der komme mere om på et senere tidspunkt.
Et lille sneak peek til vores nye lokaler, som de ser ud nu, hvor den gennemgribende renovering er godt undervejs.
FlexERP flytter til Gram