FlexERP ApS er blevet opkøbt af Norges førende Odoo-partner, Flyt Consulting AS. Opkøbet skaber en ny, stærk spiller på det skandinaviske marked for Odoo ERP-systemer og signalerer startskuddet til en ambitiøs fælles vækststrategi i hele regionen.
FlexERP ApS, en anerkendt dansk leverandør af Odoo ERP-løsninger, skifter navn til Flyt Consulting ApS og med stifter Alex Lyngsøe ved roret som direktør. Opkøbet er et strategisk skridt, der skal forene de to selskabers dybe ekspertise og ressourcer for at kunne servicere større kunder og accelerere udbredelsen af Odoo i både Danmark, Norge og resten af Skandinavien.
For de nuværende kunder hos FlexERP ApS betyder det nye ejerskab adgang til en endnu bredere vifte af kompetencer og en større organisation i ryggen, mens den tætte og lokale kunderelation bibeholdes.
"Jeg er utrolig stolt af den virksomhed, vi har bygget op, og den position vi har opnået på det danske marked" udtaler Alex Lyngsøe, stifter og nu direktør for FlexERP ApS. "Dette er det helt rigtige næste skridt for os. Sammen med Flyt Consulting AS får vi den muskelkraft, der skal til for at realisere vores fulde potentiale. Vores fælles værdier og dybe fokus på Odoo skaber et perfekt match. For vores kunder betyder det, at de får det bedste fra to verdener: vores lokale tilstedeværelse og markedsforståelse kombineret med en stor, international organisations ressourcer. Jeg glæder mig enormt til at stå i spidsen for denne nye, spændende fase."
De to virksomheder deler en fælles vision om at blive den førende Odoo-partner i Skandinavien. Ved at integrere viden, processer og medarbejderkompetencer sigter de mod at tilbyde markedets mest komplette og værdiskabende Odoo-løsninger, der kan understøtte digitaliseringen i virksomheder på tværs af brancher.
Hos Flyt Norge AS ser man opkøbet som en afgørende brik i deres nordiske ekspansionsplaner.
"Vi har længe fulgt med i FlexERP ApS imponerende arbejde og stærke omdømme i Danmark," siger Jakob Hansen-Tangen, CEO og medejer af Flyt Consulting AS. "Deres dybe ekspertise og forståelse for det danske marked er uvurderlig. Ved at forene kræfterne står vi nu med en unik position til at servicere både små, mellemstore og store virksomheder i hele Skandinavien. Vi er begejstrede for at byde FlexERP ApS og hele teamet velkommen i familien og ser frem til at vækste sammen."
Integrationen af de to selskaber påbegyndes med det samme med fokus på at skabe synergier, der hurtigt kommer kunderne til gode.
Om FlexERP ApS: Virksomheden blev grundlagt i 2007 og omdannet til et ApS i 2021, og er en af de førende dansk konsulentvirksomhed specialiseret i implementering, udvikling og rådgivning inden for Odoo ERP-systemet. Virksomheden har hjulpet adskillige danske virksomheder med at optimere deres forretningsprocesser og fået styr på den digitale omstilling med Odoo ERP systemet som omdrejningspunkt.
Om Flyt Consulting AS: Virksomheden er Norges førende og hurtigst voksende leverandører af Odoo ERP. Med et stærkt team af 30+ konsulenter og udviklere leverer de forretningskritiske IT-løsninger til en bred portefølje af norske virksomheder, med fokus på virksomheder i det mellemstore og store segment
FlexERP bliver del af norsk væksteventyr i storstilet skandinavisk satsning