Hvorfor vælge Odoo?

Læs hvordan Odoo adskiller sig fra andre virksomhedssystemer, og hvordan Odoo kan gøre en forskel i din virksomhed!
16. juni 2017 af
Hvorfor vælge Odoo?
FlexERP ApS, Lærke Hedegaard Mathiasen

 

Trænger din virksomhed til et nyt IT system? 

Spilder du din tid på at integrere, og arbejde på tværs af, forskellige systemer?

 Synes du også, at dit IT system bør tilpasses din virksomhed og ikke omvendt?


Odoo er løsningen!


Vi giver dig her 3 gode grunde til, at du skal vælge Odoo

(men der er selvfølgelig mange flere)

Odoo CMS - et stort billede


1. Med Odoo er alt du skal bruge i en moderne virksomhed inkluderet - lige fra Regnskab og Projektstyring til CRM, Kassestyring og Hjemmeside. Odoo er et moderne og webbaseret open source ERP system i konstant udvikling. Det er modulopbygget, så du installerer hverken mere eller mindre end det, du skal bruge.

Mange virksomheder bruger alt for meget tid på at arbejde på tværs af systemer, der ikke kan integreres, fordi ingen af systemerne tilbyder alle de nødvendige funktioner. Det gør Odoo til gengæld, hvorfor systemet i høj grad kan effektivisere driften.

Alle grundmodulerne er udviklet af Odoos eget team, og derudover udvikles der på verdensplan dagligt nye moduler, så der allerede er tusindvis af tilgængelige tilpasninger. Har du et særligt ønske til Odoo, er der derfor stor sandsynlighed for, at en anden allerede har tænkt det samme og udviklet en løsning, der også dækker dit behov. Tilpasningsmulighederne er endeløse, så du behøver ikke at “nøjes” eller forsøge at indrette dig efter et system, der ikke passer ideelt til din virksomheds arbejdsgange - et effektivt IT system er afgørende, og med Odoo har du et essentielt værktøj til at understøtte alle processer i virksomheden.


2. I Odoo betaler man for antallet af brugere, hvilket er kr. 190 ekskl. moms. Prisen modsvarer altså størrelsen på virksomheden, så Odoo er økonomisk rentabelt for store så vel som små virksomheder. Det er slut med dyre licenser og opdateringer, og du binder dig kun for ét kvartal af gangen. Alle grundmoduler er inkluderet i prisen, hvilket vil sige at man med en relativt lille investering kan komme i gang med Odoo. Læs mere om vores priser her.


3. Odoo er brugervenligt og utrolig nemt at arbejde i - også uden forudgående erfaring! Brugerfladen er opbygget logisk og intuitivt, så det er ikke svært at lægge de gamle rutiner bag sig. Det betyder også, at du allerede efter en kort introduktion til grundfunktionerne kan komme i gang med at anvende Odoo og høste frugterne af dit nye virksomhedssystem.


Er du også overbevist om at Odoo er vejen frem, og ønsker du at starte op med Odoo i din virksomhed? Så hjælper vi i FlexERP dig selvfølgelig hele vejen. Vi sørger for grundopsætningen af systemet, uddanner og vejleder i brugen og yder løbende al den support, der er behov for. Ønskes der særlige tilpasninger laver vi selvfølgelig også dem - med fuld fokus på at lette arbejdsgangene i virksomheden.


Kontakt os for en uddybende snak om, hvor stor en forskel Odoo kan gøre for din virksomhed. Vi laver også gerne et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at implementere Odoo i din virksomhed.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev i bunden af siden - så holder vi dig løbende opdateret med nyheder, tips og tricks i Odoo.