Udligningsmodeller

Automatisér gentagelser i bankafstemningen

Bruger du tid på manuelt at bankafstemme de samme kontobevægelser måned efter måned? Så er udligningsmodellerne i Odoo formenlig lige noget for dig!

Med udligningsmodeller har du mulighed for at automatisere udligningen af udvalgte poster i bankafstemningen. Har du fx et abonnement, som altid skal bogføres ind på den samme konto, så kan du opsætte en regel i Odoo, der sørger for, at det sker automatisk. Du vælger selv, om automatiseringen skal være fuldstændig, eller om du selv vil validere først.

Nedenfor ser du et eksempel på en udligningsmodel. Det er angivet, at betingelsen for, at denne træder i kraft, er, at teksten i banklinjen indeholder 'GOOGLE*GOOGLE STORAGE':

Odoo • A picture with a caption

I dette tilfælde er det valgt, at der ikke skal ske en auto-validering. Derfor fremgår der i stedet et forslag til udligning i bankafstemningen - helt uden, at man selv skal fremsøge noget.

Odoo • A picture with a caption

Havde man i ovenstående udligningsmodel i stedet sat flueben i Auto-validér, ville udligningsforslaget slet ikke dukke op i bankaftemningen, fordi udligningen allerede er sket automatisk, da kontoudtoget blev indlæst. I stedet fremgår det nu i toppen af bankafstemningen, at udligningen er sket automatisk, og der er et direkte link til den.

Odoo • A picture with a caption

Udligningsmodellerne er en simpel standardfunktion i Odoo, så du kan straks begynde at bruge dem.

Skal udligningsmodeller også lette dit arbejde?

Vi hjælper dig i gang!