Odoo 11 er frigivet

Den nyeste version af Odoo har efterhånden været frigivet i godt en måned, og vi er i FlexERP i fuld gang med at afprøve de nye tiltag og funktioner.
14. november 2017 af
Odoo 11 er frigivet
FlexERP ApS, Lærke Hedegaard Mathiasen

 

 
 

 

Odoo har som sædvanlig både udgivet en Enterprise udgave og en Community udgave. Fælles for begge udgaver er, at man med version 11 især har haft fokus på funktionalitet og brugervenlighed. Dette betyder blandt andet at:


  • Hastigheden i Odoo er forbedret, så systemet nu kører op til tre gange så hurtigt.

  • Designet er forbedret, så systemet er opbygget mere intuitivt.

  • Systemet er blevet mobiloptimeret yderligere.

  • Indstillinger let kan tilgås på tværs af moduler, i stedet for at være isoleret i hvert modul.

  • Man kan fremsøge menupunkter og derved spare rigtig mange klik.


Derudover indeholder Odoo 11 rigtig mange nye funktioner:


  • Projekt Overblik: viser samlet overblik over brugte timer, prisrater og indtjening på opgaver tilknyttet projektet.

  • Lager: øget fleksibilitet - blandt andet kan der låses op for låste transaktioner, så de kan redigeres.

  • E-handel: forbedret kundeoplevelse (oprettelse af ønskeseddel samt varesammenligning) samt forskellige salgsmuligheder på baggrund af lagerindstillinger (fx 'sælg varen selvom den ikke er på lager').

  • Aktiviteter: alle de aktiviteter, du skal handle på, er samlet i øverste menulinje, så du let kan danne et overblik og klikke dig til aktiviteten.

  • CRM: modulet er nu et selvstændigt modul, og aktiviteter kan administreres hurtigere direkte fra pipelinen.

Særligt for Enterprise udgaven:

  • Kvalitetskontrol: flere valgmuligheder når kontroller udføres.

  • Marketing Automatisering: der kan opsættes en kæde af automatiske opfølgninger (fx: svarer kunden på en bestemt email, så flyttes kunden til et nyt stadie i pipelinen, og en anden email afsendes)

  • Online Aftaler: opsæt vilkår for aftalebooking (tidspunkter, spørgeskema etc.) og lad dine kunder booke en aftale online.

  • Forbedrede udgaver af modulerne Helpdesk og Studio.

  • Optimering af Regnskab med flere funktioner.

  • Bedre rapportering.


Ovenstående er blot få eksempler ud af mange på nyheder i Odoo 11. Du kan læse meget mere i Odoos egne udgivelsesnoter.